Hvad er en dårlig betaler?
Der er ingen klar lovmæssig definition på begrebet ’dårlig betaler’.
Når man normalt omtaler en ’dårlig betaler’, kan der derfor blot være tale om en debitor, der konsekvent betaler sine fakturaer eksempelvis 4-5 dage for sent.
Det kan dog også være en henvisning til en debitor, der overhovedet ikke betaler sine regninger.
Der er forskellige tiltag, du kan tage, for at forsøge at undgå dårlige betalere.
For det første er det vigtigt, at du har en klar og tydelig kreditpolitik. Det vil sige, at der i din virksomhed er klare retningslinjer for, hvordan kunder skal kreditvurderes, inden der indgås aftale om salg. Det kan være, at der hentes kreditrapporter fra f.eks. RKI, inden der indgås aftale, for at vurdere den potentielle kundes kreditværdighed. På den baggrund kan du beslutte, om du ønsker at handle med den potentielle kunde. Du kan også opstille regler om helt eller delvis forhåndsbetaling før varer eller tjenesteydelse leveres. På den måde er du sikker på i hvert fald at få delvis betaling.
For det andet er det vigtigt, at du har en klar og konsekvent politik for, hvordan dårlige betalere håndteres, efter der er indgået aftale og når betalingsmisligholdelse er indtrådt. Det er godt at have regler for, hvordan og hvornår der sendes rykkerskrivelser. F.eks. hvor mange og hvor hurtigt. Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes i forbindelse med fremsendelse af rykkerskrivelser, men samtidig er det også vigtigt, at du hurtigt får betaling fra dine debitorer, så du sikrer din likviditet i selskabet.
Der er mange virksomheder, der ikke har en klar rykkerpolitik og som ikke ønsker at bruge energi på dårlige betalere. Det kan dog godt betale sig. For jo hurtigere du får rykket dine debitorer, jo større er chancen for, at du får betaling. Chancen for betaling bliver også større, når debitor fornemmer, at der er styr på rykkerpolitikken og der er konsekvenser ved ikke at betale.
Hvis f.eks. en debitor har flere kreditorer og kun kan betale nogle, er det klart, at denne vælger at betale den eller de kreditorer, der har den mest konsekvente rykkerpolitik og måske allerede har sendt to rykkerskrivelser, modsat den virksomhed der endnu ikke har rykket for sit krav to uger efter, at betalingsfristen er overskredet.
Konsekvent rykkerpolitik
En konsekvent rykkerpolitik kan f.eks. være, at første rykkerskrivelse fremsendes 5 dage efter betalingsfristen på fakturaen. Herefter kan anden og evt. tredje rykkerskrivelse først sendes 10 dage efter henholdsvis første og anden rykkerskrivelse er sendt, da der i henhold til lovgivningen skal være 10 dages betalingsfrist på en rykker. Dog skal du huske, at der lige skal være tid til, at du kan modtage en eventuel betaling i din bank, så det er fornuftigt at vente 2-3 dage mere, så du f.eks. sender anden rykkerskrivelse 12 dage efter første og eventuelt tredje rykkerskrivelse 12 dage efter anden rykkerskrivelse.
Et rykkerforløb kunne se sådan ud:
1. oktober Betalingsfrist på faktura
5. oktober Fremsendelse af første rykkerskrivelse
17. oktober Fremsendelse af anden rykkerskrivelse
29. oktober Fremsendelse af tredje rykkerskrivelse
Herefter er det vigtigt, at man forholdsvis hurtigt sender sagen til inkasso, hvis der fortsat ikke er betalt efter udløbet af betalingsfristen på tredje rykkerskrivelse.
Efter udløbet af betalingsfristen i påkravsskrivelsen (inkassoskrivelsen) vil det være muligt at registrere debitor (den dårlige betaler) i RKI. Det er også typisk en god ide, da registrering i RKI påvirker debitors kreditværdighed og dermed er noget, der får mange debitorer til at betale.
Hvis du bruger Moneytor, er du sikker på at følge lovgivningen og samtidig have er klar og konsekvent rykkerpolitik, da systemet guider dig til det bedste rykkerforløb og straks efter anbefaler, at sagen fortsætter til inkasso. På den måde kan du bruge Moneytor som en del af dit værn mod dårlige betalere.
Den 22. november 2018